Reform af landbrugspolitikken fra 2005Fødevareministeriet22/04-2004 Fødevareminister Mariann Fischer Boel har besluttet, at Danmark iværksætter reformen af EU’s landbrugsstøtte så hurtigt som muligt – det vil sige fra 1. januar 2005. Nogle lande har valgt at udskyde reformen til 2006 eller 2007. Det væsentlige i reformen er, at den direkte landbrugsstøtte afkobles fra produktionen. Det vil sige, at landbrugsproduktionen ikke længere vil blive styret af støttemulighederne, men af forbrugernes efterspørgsel. Omlægningen betyder, at næsten al direkte støtte fra næste år vil blive udbetalt til landmændene uafhængig af produktionen. ”EU’s landbrugspolitik bliver mere markedsorienteret og bæredygtig, når det bliver forbrugernes efterspørgsel, der bestemmer produktionen og ikke støttesatserne. Dermed burde problemet med EU’s overskudsproduktion blive mindre,” siger Mariann Fischer Boel. Afkoblingen af landbrugsstøtten berører ca. 60.000 jordbrugere i Danmark. Som noget nyt vil der blive stillet krav til miljø, fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og god landbrugs- og miljømæssig praksis som betingelse for, at den enkelte landmand kan modtage landbrugsstøtte. ”Reformen er et væsentligt skridt, selvom regeringen gerne havde set, at EU var begyndt på en egentlig nedtrapning af støtten. EU’s landbrugspolitik opstod i efterkrigstidens Europa, der ikke kunne brødføde sig selv. Men i dag er situationen helt anderledes. Regeringens holdning er, at landbrugsstøtten skal afvikles over tid og i stedet modsvares af bedre rammevilkår for jordbrugerne. Vi ønsker et frit og konkurrencedygtigt erhverv samt retfærdige spilleregler for den internationale handel med landbrugsprodukter,” siger Mariann Fischer Boel. Udover en omlægning af den direkte støtte vil der i de kommende år blive overført en stigende andel af EU’s landbrugsstøtte til udvikling af landdistrikterne. Det ser regeringen positivt på, det vil være mere perspektivrigt for livet på landet. En bekendtgørelse om de danske regler for reformen er undervejs, og til august vil der blive udarbejdet en vejledning henvendt til den enkelte jordbruger med en nærmere beskrivelse af ansøgningsskemaer, frister og betingelser for tildeling af støtte. |
|||||||||||||||||
![]() ![]() ![]() ![]() |
|
© 2005 Datahjælp & nem-hjemmeside.dk |
|
lokal info .. erhverv .. køb & salg .. underholdning |