Uvildig undersøgelse af nedgravning af ØstamagerbanenKøbenhavns Amt06/02-2004 Der vil nu blive gennemført en uvildig undersøgelse af muligheden for at nedgrave Østamager-banen, som er den 3. etape af Metroen. Det blev aftalt på et møde 30. januar 2004 mellem Trafikministeriet, Københavns Kommune og Københavns Amt. Metroens 3. etape er strækningen mellem Lergravsparkens Station og Københavns Lufthavn. Denne del af Metroen anlægges og drives af Østamagerbaneselskabet, som er ejet af Trafikmini-steriet, Københavns Kommune og Københavns Amt. Strækningen er planlagt at blive taget i brug i 2007. En borgergruppe på Amager, Amager Metro Gruppen, har anlagt sag mod Østamagerbane-selskabet. Borgergruppen ønsker dels at få undersøgt, om det er muligt at få metrolinien gravet ned i en såkaldt åben banegrav inden for det aftalte budget, dels at få nogle ekspropriationer fra maj 2003 kendt ulovlige. "Amager Metrogruppen er kommet med et forslag. Det opfatter jeg som en kritik af Ørestads-selskabet. Det får vi nu undersøgt, og derfor har vi sagt ja til, at der foretages en ekstern gennemgang af Amager Metro Gruppens beregninger," udtaler amtsborgmester Vibeke Storm Rasmussen, og fortsætter: "Redegørelsen må så vise, hvad der er årsag til forskellen mellem Amager Metro Gruppens beregninger og de kontraktpriser, som Østamagerbaneselskabet har opnået på bygge- og anlægsentreprisen." Efter mødet i Trafikministeriet er der udarbejdet et kommissorium for den eksterne gennemgang af Amager Metro Gruppens beregninger af Metroens 3. etape. |
|||||||||||||||||
![]() ![]() ![]() ![]() |
|
© 2005 Datahjælp & nem-hjemmeside.dk |
|
lokal info .. erhverv .. køb & salg .. underholdning |